Udgivet i Skriv en kommentar

Monkey Glasses

  • Genanvendte og bionedbrydelige materialer
  • Transparent og certificeret produktion
  • Fokus på “zero waste” og “get in the loop”
  • Indsamlingsordning og støtte til orangutanger

Koncept

Monkeyglasses er et dansk bæredygtig brille-mærke, startet af Mai-Britt og Morten i 2009. Brillerne produceres med fokus på bæredygtighed, minimalt CO2 aftryk og ordentlige arbejdsforhold i produktionen, da alle briller håndlaves. Alle Monkeyglasses samarbejdspartnere lever op til UN Global Compact guidelines ift. CSR.

Brillerne kan være produceret i genanvendte bomuldsfibre, i bionedbrydeligt bomuldsacetat eller i bæredygtigt læder, og med tilhørende etuier i genanvendt papir.

Monkeyglasses har flere certificeringer, bl.a. Der Blaue Engel, et tysk miljømærke, og Full Cycle Leather, et mærke der dokumenterer transparens i alle produktionsled. Selve brille-stængerne er af 60 % genanvendt stål, med egenskaber der kan genanvendes 100 %.

Monkeyglasses støtter savetheorangutan.org, en organisation som redder orangutanger fra ødelagte levesteder på Borneo og efterfølgende rehabiliterer og genudsætter dem. Monkeyglasses indsamler brugte briller som doneres til Syn For Sagen, en organisation der tester syn og videregiver brillerne til trængende i 3. verdenslande.

Pssst. Holdbar indsamler briller i butikken, som indgår i Monkeyglasses cyklus til Syn For Sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *